6. Specielle Situationer

Hyperkaliæmi, hypokaliæmi, lungeemboli og Wellens' syndrom

Hvorfor er disse vigtige?

Disse EKG-mønstre repræsenterer livstruende tilstande, der kræver øjeblikkelig genkendelse og behandling. De kan være de første tegn på alvorlige elektrolytforstyrrelser, lungeemboli eller kritisk koronarsygdom.

Hyperkaliæmi: Kritisk elektrolytforstyrrelse

Kalium > 6.0 mmol/LFaretruende!

Hyperkaliæmi påvirker hjertecellernes membranpotentiale og kan føre til dødelige arytmier. Progression er forudsigelig og korrelerer med kaliumniveauet.

Klassisk progression:

Spidse, spadeformede T-takker (peak T)
Fladning eller inversion af P-takken
Forlænget PR-interval
Bredt QRS-kompleks
Sine wave mønster
Ventrikelflimmer eller asystoli

Årsager til hyperkaliæmi:

Nyresvigt (mest almindelig)
Medicin: ACE-hæmmere, ARB, kaliumbesparende diuretika
Cellelyse: rhabdomyolyse, tumørolyse
Metabolisk acidose
Binyreinsufficiens

Bemærk de karakteristiske høje, spidse T-takker

Udtalt ST-depression, flade T-takker og prominente U-takker

Hypokaliæmi: Udtalt elektrolytmangel

Kalium < 3.0 mmol/LKlinisk betydning!

Hypokaliæmi forlænger den effektive refraktære periode og kan provokere arytmier, særligt ved samtidig digitalisbehandling eller QT-forlængelse.

EKG-ændringer:

Flad eller inverteret T-tak
Prominent U-tak (> 1 mm i prækordialeder)
ST-depression
Forlænget QU-interval
Mulig U-tak fusion med T-tak

Årsager til hypokaliæmi:

Diuretika (mest almindelig)
Opkastning/diarré
Hyperaldosteronisme
Alkoholisme
Delirium tremens

Lungeemboli: Højre ventrikelbelastning

Stor lungeemboli forårsager akut trykstigning i højre ventrikel, hvilket resulterer i karakteristiske EKG-ændringer.

Typiske fund:

Sinustakykardi (mest almindeligt)
Højre aksedeviation (> +90°)
S1Q3T3 mønster
Inkomplet eller komplet højre grenblok
Inversion af T-tak i V1-V4 og inferiore ledninger
P pulmonale (P-tak > 2.5 mm i II)

Vigtigt:

Fravær af S1Q3T3 udelukker ikke lungeemboli! Kun 10-20% har dette klassiske mønster. Sinustakykardi er det hyppigste isolerede fund.

S1Q3T3 mønster og højre grenblok mønster

Wellens' Syndrom: Kritisk LAD-stenose

Klassisk præsentation:

Patient med anamnestisk brystsmerter (kan være ophørt)
Normal eller kun minimal ST-elevation i akut fase
Dyb, symmetrisk T-inversion i anterior ledninger (V2-V4)
Lidt eller ingen Q-tak udvikling
Ingen eller minimal ST-depression

Klinisk betydning:

Kritisk LAD-stenose! Disse patienter har høj risiko for omfattende anterior infarkt og bør hastekateteriseres. Morfin, nitroglycerin og betablokkere kan forværre tilstanden.

Wellens' advarslen indikerer kritisk stenose i proximal LAD. Traditionel risikostratifikering undervurderer ofte disse patienter.

Andre vigtige specialsituationer

Digitalis effekt

Sagging ST-depression (reverse tick), kort QT, flatteret T. Ikke det samme som digitalis toksicitet!

Perikarditis

Diffus ST-elevation (konkav), PR-depression, ingen reciprok depression.

Torsades de Pointes

Polymorf VT med twist omkring isoelektrisk linje. Forbundet med forlænget QT.

Hypotermi

Osborn-takker (J-takker), Bradykardi, Forlænget PR/QRS/QT.

Bemærk Osborne-bølgen (J-takken) ved overgangen mellem QRS og ST-segmentet

Klinisk resumé: Systematisk tilgang

1. Tjek T-takker

Spidse (hyperK), flade (hypoK), inverterede (iskæmi)

2. Tjek aksen

Højredeviation: RV belastning, LAFB, lungeemboli

3. Tjek width

Bred QRS, forlænget QT: elektrolyt eller toksicitet

4. Klinisk kontekst

Symptomer, medicin, nyrefunktion, syre-base

Quiz

Let

1 / 10

Du finder spidse, høje T-takker i prækordialederne. Hvilken tilstand er mest sandsynlig?